Kompenserende ridning er en form for handicapridning og er for børn og voksne med en grad af nedsat funktionsevne.
Kompenserende ridning tilrettelægges individuelt – det vil sige, at der tages hensyn til den enkeltes forudsætninger, færdigheder og behov. Det er for dig som er bevægelseshæmmet eller har muskellidelser eller smerter. Det er også til dig som har psykiske lidelser som påvirker din hverdag.
Målet er at kompensere, udvikle og forbedre dine fysiske og psykiske muligheder.
Hestens bevægelsesmønster hjælper og styrker din balance, koordination, kropsholdning og kropsbevidsthed. Derved opnåes
en bedre kontakt til din krop, mere ro og bedre koncentration.
Den pædagogiske tilgang er anerkendende og ressourceorienteret med fokus på nærvær. De fjordheste som anvendes er rolige og selskabelige.
Pædagogisk ridning Tidselbjerg har ingen lift, så du skal være i stand til at kunne komme på hesten ved hjælp af en skammel.
Varighed: 60 minutter.
(inklusiv klargøring af hesten før og efter undervisningen).
Pris pr. gang: 575 kr. inkl. moms.